Lagkage med banan, chokolade og karamel


Lagkage-video

25 cm lagkage (15 personer)
Bunde:
8 æg
8 spsk. sukker 
2 spsk. mel
3 spsk. kakao
150 g meget finthakkede (næsten malede) hasselnødder
2 tsk. vaniljesukker

Chokolademousse:
150 g chokolade
3,75 dl. fløde
2 past. æggeblommer
2 spsk. sukker
½ dl kaffe
1 bl. husblas
 
Karamelmousse:
2 bl. husblas
½ dåse dulce de leche (karameliseret mælk) 
3 dl. fløde
1 dl. creme fraiche

Bananer:
4-5 bananer

Frosting:
4 æggehvider
180g sukker
200g smør
80g 70% chokolade

Ganache:
100g chokolade
1 dl. fløde
½ spsk. glukosesirup eller honning

Pynt:
Maltesers
Guldstøv 
Ganache

Sukkerkugler
Kakaonips
Dulce de leche

Sådan gør du: 
  1. Start med bundene: Pisk æg, vanilje og sukker lyst og luftigt. 
  2. Bland alle de andre ingredienser.
  3. Vend det hele godt sammen og hæld dejen i en smurt form (Ø25 cm) med bagepapir i bunden.
  4. Bag kagen i ca. 40 min. på 180˚C. 
  5. Lav chokolademoussen: Læg husblassen i blød i koldt vand, og smelt den derefter i kaffen. 
  6. Smelt chokoladen i mikroovnen og rør kaffen i.
  7. Pisk æggeblommer og sukker lyst, tykt og luftigt.
  8. Pisk fløden til skum.
  9. Vend først æggesnapsen med chokoladen og derefter det hele med flødeskummet og stil så moussen på køl indtil den skal bruges.
  10. Lav nu karamelmoussen:  Læg husblassen i blød i koldt vand. 
  11. Kom dulce de leche i en gryde indtil det bliver godt lunt og mere flydende. Smelt derefter husblassen i karamellen.
  12. Pisk fløden til skum.
  13. Rør creme fraiche i karamellen og vend det hele sammen. 
  14. Stil moussen på køl indtil den skal bruges. 
  15. Del den bagte og afkølede bund i 3 dele (skær den evt. til som jeg gør i videoen). 
  16. Skær bananerne i skiver. 
  17. Saml kagen i en form med plastik i kanten, først bund, så karamelmousse, bananer, bund, chokolademousse, bananer og bund på toppen. 
  18. Lad den stå NATTEN OVER i køleskabet eller mindst 5 timer. 
  19. Lav ganachen ved at blande alle ingredienserne i en skål, give det 1 min i mikroovnen og røre det sammen til det er ensartet. Super nemt. Lad den stå på køkkenbordet mens du laver frostingen og smører kagen op. 
  20. Lav frostingen ved at blande sukker og æggehvider i en skål der tåler varme. 
  21. Sæt skålen over et vandbad (altså en gryde med lidt vand i bunden) og pisk i hviderne til sukkeret er opløst. Du kan bruge to fingre til at mærke efter. 
  22. Hæld massen i en røremaskine (eller brug en elpisker) og pisk til den er helt stiv og helt afkølet.
  23. Tilsæt nu smørret lidt ad gangen til du har en luftig smørcreme.
  24. Til sidst tilsættes chokoladen og frostingen er klar til brug.
  25. Vend kagen ud på et fad, smør den op af to omgange og sæt den på køl i 15-20 min.
  26. Hæld nu ganache på. Brug en ske til at få det til at løbe ned ad siderne. 
  27. Dekorer som du lyster og vola -et styks lækker kage.