Chokolade Éclairs

Nam nam! Tro mig når jeg siger at I vil elske disse lækre franske kager. Jeg er virkelig glad for min fortolkning af kagerne her:)

Chokolade éclairs-video
 Ca. 20 stk
Du skal bruge:
Chokoladecreme:
2 1/2 dl mælk (gerne sødmælk)
40 g sukker
20 g maizena
2 æggeblommer
1/2 vanillestang
125g mørk chokolade, hakket
3/4 - 1 dl fløde pisket til let flødeskum
Vandbakkelser:
1 dl vand
50g mel
50g smør
1-2 æg
1/2 tsk sukker
ca. 1/3 tsk bagepulver
+ 50g mørk chokolade til pynt

Sådan gør du:

  1. Cremen: skrab kornene ud af vanillestangen og fordel dem i lidt af sukkeret. Kom vanillekorn + -stang op til mælken.
  2. Pisk æggeblommer, maizena og sukker sammen med et par spiseskefulde af mælken.
  3. Sæt gryden med mælk over og få et opkog hvorefter æggemassen tilsættes under konstant piskning.
  4. Pisk i cremen til den er tyknet (den må gerne slå en bobbel), og kom den i en skål.
  5. Rør chokoladen ud i cremen og sæt den på køl natten over eller mindst 2-3 timer.
  1. Vandbakkelser: Giv smør og vand et opkog i en gryde og rør derefter mel, sukker og bagepulver ud i. 
  2. Når dejen slipper bunden af gryden skal den lige gennemvarmes i yderligere 1-2 min inden den afkøles til ca. 30 grader eller stuetemperatur. 
  3. Tilsæt sammenpisket æg lidt ad gangen til massen er lind -altså ikke for tynd, men glat og tyktflydende. Jeg tilsætter ofte næsten det hele.
  4. Kom massen i en sprøjtepose med en glat tyl eller en solid frysepose med et 1 cm hul i hjørnet.
  5. Sprøjt dejen ud som i videoen. Stænger på omkring 8 cm i længden. Bag dem i ovnen ved 200 grader. De skal have ca. 15-18 min, men meget vigtigt: åben ikke ovnen før der er gået mindst 14 min.
  6. De bagte vandbakkelser afkøles og skæres midt over.
  7. Chokoladecremen røres godt sammen igen og flødeskummet vendes i.
  8. Kom cremen i en sprøjtepose med en lille stjernetyl i enden og fordel den over éclairsbundene i en zikzak bevægelse. 
  9. Kom toppene forsigtigt få cremen og afslut med smeltet chokolade. Du kan lave striber som her eller dyppe vandbakkelserne i smeltet chokolade inden de halveres.
Rigtig god fornøjelse og bon appetit!