søndag den 29. april 2012

Kokosmakroner

De her er rigtig gode, super nemme og har en frisk smag af lime:)

Kokosmakroner-video
ca. 15stk
Du skal bruge:
3 æg
300g sukker
300g kokosmel
100g groftrevet marcipan
skallen af 2 limefrugter
evt. noget mørk chokolade

Sådan gør du:


  1. Rør alle ingredienserne til en samlet dej og lad den trække i køleskabet i 1 time så den bliver lettere at forme og æggene forbliver fordelt i dejen når de bager.
  2. Form 15 små toppe på en bageplade og bag dem ved 180 grader i ca. 10-15 minutter, til de er let gyldne.
  3. Når de er helt afkølede kan du evt. dyppe bunden i noget smeltet og tempereret chokolade.
Rigtig god fornøjelse:)




tirsdag den 24. april 2012

Brownie-tærte

Det her er en tærte med brownie-fyld.....den er virkelig god!!
Du skal bruge:
Dej175 g hvedemel
85 g smør
2 spsk. flormelis
1 tsk. stødt kanel
Fyld3 store æg
180 g rørsukker
Kornene af ½ vaniljestang
150 g smeltet smør
50 g hvedemel
50 g kakao
50 g hakkede hasselnødder eller valnødder
50 g hakket, mørk chokolade
TilbehørVaniljeis og et drys kanel



Sådan gør du:
Kom mel, smør, flormelis og kanel i en foodprocessor og blend. Saml dejen med lidt koldt vand. Kom dejen i en springform eller en tærteform på ca. 25 cm i diameter. Læg stanniol over dejen og hæld ærter eller ris over. Bag tærten ved 180° i 15 min. Fjern snydefyldet og bag den yderligere 5-10 min., til den er let gylden. Pisk æg og sukker lysegult og luftigt. Fold vanilje, smeltet smør, mel og kakao i. Kom nødder og hakket chokolade i den forbagte bund og hæld kakaomassen over. Bliver der lidt tilovers, kan det bages som små runde kager. Bag ved 180° i 30 min. Sæt kagen på køl. Det indre af kagen skal være let flydende. Drys lidt kakao over kagen. Læg en kugle is ved hvert stykke og drys med kanel.

Marcipanrose

Beklager at min video ikke er super redigeret:-/

Fynsk Brunsviger

Denne brunsviger er (næsten) livsforandrende. Den bliver ikke tør hvis man følger opskriftens instruktioner, og resultatet er så enhver mund løber i vand. 

Brunsviger-video
Det skal du bruge:
 50 gr. Gær
 50 gr. Margarine
 1 æg
 1 tsk. Salt
 50 gr. Sukker
 3 dl. Lunken vand 
ca. 575 gr. mel
Remonce:
 200 gr margarine
 400 gr mørk farin
 50 gr. Kagecreme eller 50 gr. Sirup

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne til dejen. 
  2. Ælt dejen glat (nemmest i en røremaskine) og og lad den hvile 20-30 min. 
  3. Dejen fordeles ud på bagepapir (jeg plejer at bruge hænderne, dyppet i vand) i en bradepande (40x40 cm.)
  4. Lav huller i dejen med fingrene, og fordel remoncen over dejen (Remonce: Smelt farin og margarine sammen i en gryde og tilsæt kagecreme/sirup).
  5. Lad brunsvigeren raske et lunt sted i ca. 45-50 min.
  6. Dyp fingrene i vand og lav igen huller i dejen. Lad være med at bekymre dig om at dejen klapper helt sammen, og heller ikke bekymre dig om fedtede fingre :P
  7. Bages ved 225 grader i ca. 8-9 min. Løft evt. en flig af brunsvigeren med en kniv, er brunsvigeren svag lysebrun i bunden er den færdig.


I skal prøve den her brunsviger......den er VIRKELIG ikke som andre!!!













søndag den 22. april 2012

Pølsehorn

Her er nogle nemme og lækre pølsehorn til madpakke, mellemmad eller bare en lille snack:)
Pølsehorn-video
Ca. 24 stk
Det skal du bruge:
4 dl.mælk
30g smør
1 dl græske yoghurt (eller lignende)
25g gær
3 tsk sukker
1 tsk salt
ca. 700g hvedemel
æg til pensling
pølser

Sådan gør du:
  1. Smelt smør i en gryde og tilsæt så mælk og græsk yoghurt. Blandingen skal være lillefingervarm, så er den ikke det, kommes gryden tilbage på blusset i ganske kort tid, indtil blandingen har den rette temperatur.
  2.  Hæld det herefter i en stor skål og smuldr gæren i. Rør godt og tilsæt så sukker og salt og rør igen.
  3.  Tilsæt melet lidt ad gangen indtil dejen er mættet (det er ikke sikkert at alt melet skal bruges). Ælt den godt igennem, og lad den så hæve tildækket i en times tid.
  4. Når dejen er hævet, æltes den igennem og deles i 3 stykker. Hvert stykkes rulles ud i en stor cirkel (omkring 30 cm), som deles i 8 (præcis som man udskærer en pizza). I den brede ende lægger du en pølse. Rul dejen rundt om pølsen fra den brede ende.
  5.  Sæt på en bageplade beklædt med bagepapir og sørg for, at den lille spids vender ned mod bagepladen. Gentag med resten.
  6.  Lad pølsehornene efterhæve i en halv times tid og pensl så med æg.
  7.  Bages i en 200 grader varm ovn i cirka 15 – 20 minutter.


Pølsehornene er desuden velegnet til frysning.

God fornøjelse;)

søndag den 15. april 2012

Kokos Marengs Æblekage

Ufattelig lækker!


Kokos Marengs Æblekage-Video
ca. 10 personer
Du skal bruge:
4 æggehvider
200g sukker
100g grofthakket chokolade
100g kokosmel
Fyld:
200g god cremefraise 18%
1/4 l fløde (2½ dl)
4 store æbler med skræl skåret i mundrette stykker

Sådan gør du:

  1. Pisk æggehviderne meget stive, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, og pisk igen i lang tid!!
  2. Vend forsigtigt chokolade og kokos i og fordel massen over 2 styks 20x30 cm forme. Den ene skal være foret med bagepapir og  den anden skal smørres godt.
  3. Bag bundene på 150 grader i ½ time.
  4. Pisk fløden stiv og vend fyldet sammen.
  5. Når bundene er HELT afkølede kan du samle kagen; fordel fyldet på bunden unden bagepapir, befri den anden bund fra bagepapiret og placer den på toppen. 
  6. Lad kagen stå natten over i køleskabet inden servering. Den kan godt laves 1-2 dage før servering. 
Rigtig god fornøjelse:)



lørdag den 14. april 2012

Appelsin cupcakes



Det skal du bruge:
Ca. 18 stk
4 dl Mel
2 1⁄2 dl Sukker
1⁄2 tsk Salt
2 tsk Bagepulver
2 Store æg (blommer og hvider adskilles og hviderne piskes stive)
1 tsk Vaniljesukker
1 dl Appelsinjuice
125 g Smør (blødgjort) 
fintrevet skal af en eller ½ appelsin.
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 175 grader, så den er varm når ingredienserne er klar. Smør, sukker, æggeblommer, appelsinskal og vanille blandes i en skål til blandingen har en cremelignende konsistens.
2. Mel, bagepulver og salt blandes og tilsættes gradvist under omrøring sammen med appelsinjuice.
3. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen.
4. Dejen fyldes i muffinsforme til disse er ca. ½ fulde.
5. Muffinsformene stilles i ovnen og bages på midterste ovnrille i omkring 15 minutter eller indtil man kan stikke en tandstikker i midten af kagerne uden dejen klistrer fast.
6. Lad til sidste de fine appelsin cupcakes køle af på en bagerist og pynt med din ynglings icing ( evt. en smørcreme med appelsin saft og skal).

God fornøjelse;)

onsdag den 11. april 2012

Lækker æblekage med smuldredej;)

Her er bare et link til videoen, og opskriften er meget enkel: æbler, kanel og smuldredej.
Æblekage-video

mandag den 9. april 2012

Blåbærmuffins

De her muffins er super lækre og relativt nemme at lave;D
Blåbærmuffins-video


16 stk.
Du skal bruge:
100g smør
2 dl mælk
skal af en usprøjtet citron
2 æg
1½ dl sukker
1 tsk vanillesukker
4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
1 nip salt
250g frosne eller frisk blåbær

Smuldredej:
40g smør
1 dl havregryn
½ dl sukker
½ dl mel

Sådan gør du:

  1. Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk og citronskal og varm det til det er godt lunt.
  2. Pisk æg, sukker og vanillesukker hvidt og luftigt.
  3. Rør smør-mælken i.
  4. Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen. 
  5. Tag på forhånd lidt af melet fra og vend det med blåbærene.
  6. Tilsæt blåbær til dejen og fordel den over de 16 forme.
  7. Kom smuldredej på toppen som du bare har æltet godt sammen.
  8. Bag dem i ca. 25 min. ved 175 grader.
Rigtig god fornøjelse;D




onsdag den 4. april 2012

Påskeæg i marcipan

2013
2012
Du skal bruge:


Marcipan
Finthakket chokolade
4 forskellige varianter:
Nougat stykker
Marsala eller en anden sød dessertvin
1 spsk kogende vand blandet med 4 tsk nescafe
Lakridspulver

Sådan gør du:

  1. Del din marcipan i passende stykker og bland dem med enten kaffen, lakridspulveret eller vinen, eller gem et stykke nougat i midten.
  2. Smag om du syntes det har en passende smag.
  3. Temperer chokoladen ved at smelte halvdelen over vandbad og blande det med resten af chokoladen.
  4. Dyp æggene deri og lad den dryppe godt af inden du lægger dem på en plade.
  5. Dekorer dem evt. med hvid chokolade, krymmel eller kage-glimmer.
Det er nemmest af overtrække dem når de er kolde.
God fornøjelse:)

tirsdag den 3. april 2012

Ølkage

Her er en super nem og lækker ølkage:)

Ølkage- video
2 stk.
Du skal bruge:
500g mel
500g farin
1 tsk st. ingefær
1 tsk st. kardemomme
1 tsk st. kanel
1 tsk natron
1 nisseøl

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienserne og fordel dejen over to brødforme som er foret med bagepapir.
  2. Bag kagerne på 175 grader i ca. 45 min. nederst i ovnen.
  3. Server dem med smør mens de stædig er lidt lune. 

God fornøjelse :D

mandag den 2. april 2012

Æblekage på gammeldags maner

Det her er bare en super nem opskrift. Men ikke nok med det er den også super lækker....so give it a try!!
Du skal bruge:
Per person:
1 æble 
4 makroner evt. 1 til pynt
piskefløde

Sådan gør du:
Riv æbler groft og drys med knuste makroner og en god klat flødeskum på toppen.
Du kan lave det i en stor serverings skål eller små portioner som vist på billedet.  

God fornøjelse!!